Lær at heale dig selv og andre
VÆR MED PÅ EN WORKSHOP ELLER BOOK EN PRIVAT DAG/AFTEN
Vi lever i en tid, hvor vi i dén grad åbner op for evnerne til at have kontakt med energi og bevidsthed, der er større end os selv. Vi får lettere adgang til at forbinde os med de universelle energier, og vi kan vælge at læne os ind i den støtte, de giver.
Fra videnskaben ved vi, at alt er energi.
Healeren bruger sin intention til at administrere energien. Man kan næsten sige, at en healer minder om en dirigent: En der leder, dirigerer og arbejder som katalysator for de forskellige toner. Toner, som i skabelsen danner et samarbejde af vibrationer i forskellige frekvenser.
At få healing åbner samtidig bevidstheden, så vi kommer i dybere kontakt med muligheden for selv at tage lederskab for vores egen energi.
Earth Connection er en healing, der hjælper dig med at genskabe og forstærke dit fundament og din indre balance. Energien er mild og kærlig; den er en gave fra Moder Jord.
Om healingen Earth Connection
Hvordan lærer jeg at bruge denne healing?
Du kan lære healingen Globalmind Earth Connection på en healingsworkshop eller et privat arrangement med netop den/dem du ønsker at lære den sammen med.
På workshoppen bliver du aktiveret til healingen, så du lærer at lede energien til dig selv og andre. Du øver dig på dig selv og de andre deltagere, og vi følger op med et online møde, hvor du får en oplevelse af healing på afstand. Herefter vil du kunne anvende healingen, når du ønsker det. Efter træning vil den slå til af sig selv, når du har brug for det.
Healingen giver en unik mulighed for at udvide din bevidsthed og dit sjælspotentiale, hen mod mildhed og kærlighed mod dig selv og andre.
Praktisk om Earth Connection
PRIVAT:
Disse dage/aftner kan også arrangeres for en privat gruppe. F.eks. dig og din partner eller en gruppe af veninder/venner der ønsker at udvikle disse evner sammen.
Kontakt mig for mere info. Aftnerne/dagene skræddersyes ud fra jeres behov.
WORKSHOP FOR ALLE:
Tirsdag den 14. juni 2022 kl. 16.00 - 20.00 - Kontakt mig hvis du er interesseret i at komme på et holdet eller på et hold en anden dato.
Pris kr. 950,- for 4 timers undervisning, praktisk øvelser, let aftensmad med grønt fra haven og chokolade/snack, the og vand. Betaling sker ved tilmelding på mobilpay 237273.
Vi er både inde- og udendørs, så ha’ tøj på, der passer til vejret og medbring et tæppe.
Haven, naturen og det varme og hyggelige naturindrettede Hønsehus (uden høns) danner rammen for dagen.
Jeg lukker for tilmelding, når den optimale energi for en lille eksklusiv gruppe er dannet.
Så kan du have tillid til, at netop dem du skal udvikle dig sammen med er samlet.
Du deltager ved at tilmelde dig via sms på tlf. 26371535 eller send en besked på nedenstående kontakt-formular. Din plads er sikret, når du har indbetalt beløbet.
Din plads refunderes ikke ved afbud, men du er velkommen til at sælge din plads videre.
Sted: Globalmind Naturterapi og Healing v/Heidi Brund Laursen, Mellem Århus og Skanderborg. Adresse oplyses ved tilmelding.
Globalmind Earth Connection healing er en healing der har givet mig et liv i mere mildhed, indre fred, kærlighed og frihed.
Den lærer mig at stå mit eget “uhensigtsmæssige” igennem, uden tankestrømme af løsninger og overvejelser. Blot en tilstedeværelse og udveksling af kærlig energi med mig selv og mellem mennesker. Jeg mærker, at der er vigtig læring og støtte at hente, særligt når healingen slår til af sig selv.
Du kan også lære healingen – og du kan bruge den på både dig selv og dine medmennesker.
Earth Connection kan du trække frem som støtte midt i dine udfordringer. Lige dér, hvor du har mistet balancen, og hvor dit gamle reaktionsmønster har taget over for en stund. Som en ordløs støtte vil healingen lægge sig rundt om dit system, og din sjæl vil tage den ind og støtte dig, så du får oplevelsen af at bevare din værdighed og din styrke. Samtidig med at du accepterer og finder fred med det, der har skabt ubalancen i dig.
Når du er i den tilstand, vil du ikke kunne undgå at smitte mennesker omkring dig med kærlighed. Og det er et godt sted at smitte fra, til gavn for hele den kollektive bevidsthed.